Det danske begreb “jo” er tvetydigt.! Det kan bruges som et bekræftende svar, som i: “jo, det er helt rigtigt, at jeg ikke har flere tænder efter jeg mødte dig, min nye ven”. Og det er helt fint.!

Men, det kan så sandelig også bruges nedladende.

Og det er sjovt nok ofte i servicesektoren man hører det brugt sådan. Senest for 10 minutter siden, hvor jeg skulle ringe og omadressere en pakke. Der sidder en kost i den anden ende, som hellere skulle pakke pakker end at servicerer indkommende opkald.

Jeg siger: “bla bla bla”

Kosten svarer: “bla bla bla” 

Jeg spørger: “hvornår kommer pakken så.?”

Kosten svarer: “jamen, det bliver jo først i morgen.!”

Og hvad var nu det.? “jo”.? Når jeg spørger, hvornår pakken kommer, så LAD VÆRE med at tilsætte et “jo” i svaret. Jeg spørger, fordi jeg ikke ved det. Hvis kosten har behov for at krydre sit ordvalg, så kan det gøres på andre måder end et nedladende “det ved jeg, det ved du ikke”. Indirekte nedladenhed er grimt.!

Stryg det ord i servicesektoren. Brug det KUN, i sætninger som “jo, nu skal du høre, hvad jeg kan hjælpe dig med” eller “jo, det er helt rigtigt, hvad du siger” og “jo, min sut blev taget fra mig for tidligt”.

Sommetider siger jeg det til dem. Med min allerrareste stemme siger jeg, at “du behøver ikke sige “jo” til mig”. Oftest forstår de det ikke. Men det kommer ikke bag på mig.

Pak nogle pakker i stedet.!