Belastende BLOG

I virkeligheden ved jeg ikke, hvorfor jeg BLOG’er. Det ingenlunde fordi, det er moderne. For sådan er jeg ikke.

Måske det har noget at gøre med, at jeg rigtigt godt kan lide at skrive. Og så er det sådan set ligegyldigt, om nogen gider at læse. Jeg har i forvejen viet mit liv til unyttige produktioner.

Når man så ikke ved, hvorfor man skriver i BLOGen og man så samtidig synes, man har dårlig tid fordi man har travlt med at klippe negle og kigge på, at gårdmanden klipper græs, ja, så er det tid til at gøre noget drastisk. Så derfor lukkede jeg BLOGen.

Paradoksalt nok, så fik jeg kort tid efter lukningen et boom i besøgende. Det var så pga. dette indlæg andetsteds: http://blog.overskrift.dk/2007/10/03/livet-er-lukket/

Men nu er BLOGen åben igen. Og det er den fordi vi snart skal på ferie. Sådan, for alvor. Og måske der kommer et billede eller to fra Thailand her på siden.

Så velkommen tilbage til siden for uproduktiv og unyttig viden. Slå dig løs.