Vi ankom til København cirka samme tid som 4-toget. På en miniferie, der skulle kulminere i Timberlake.
Vi havde vores regntøj med – og på – så alle vidste, vi var jyder. Og det kan være en fordel, for så taler sjællanderne altid lidt langsommere, især receptionisten på hotellet, der absolut lignede én, der troede, vi var retards.
Undervejs på vores tur kørte vi i cykeltaxa med en figenspisende, og i øvrigt utrolig flink, chauffør, der påstod at han var i udmærket form og at hans mave ikke havde problemer med fignerne.
Vi fulgte en margurite-lignende-rute til fods om søndagen. Her gik vi og pegede, nikkede og blev enige om, hvad de forskellige ting, vi så, var. Kortet var vores ven og Amalienborg stod der endnu. Det endte med, at vi spiste gratis på Nyhavn. Tjeneren havde glemt os, og som kompensation for at sidde i forreste række og nyde vejret, vandet, solen og menneskene, så gav han os middagen på huset. Fin service.!
Det er i øvrigt første gang, jeg har prøvet at slide et par sandaler op. Måske, det er fordi, de i virkeligheden ikke er moderne i København. Hvem ved?