Irriterende livsstilsbilleder

På ejendomsmæglernes hjemmesider for salg af huse ligger mange billeder. Dette er faktisk ret selvfølgeligt, for billeder sælger varen. Inden for det sidste års tid er de (læs: ejendomsmæglerne) begyndt at lægge såkaldte “livsstilsbilleder” på deres onlinesider. De er røvirriterende. Fordi de som regel ikke fortæller en dart. De viser en blomst. Eller en krukke (ikke menneske). Eller en vase.

Og hvad skal jeg med det.? Det var jo et hus jeg ville købe. På Strandvejen. Men det er et helt andet emne.

Vinni har været på kursus. Et godt kursus endda. Et kursus i, hvordan man tager digitale billeder og efterfølgende behandler dem på den fede måde.

Og så var det jeg tænkte: “hvis ejendomsmæglerne sælger huse, baseret på deres møglivsstilsbilleder, så kan jeg måske sælge motorcykler på samme måde”. Hvis de må, så må jeg også.

Så jeg spurgte Vinni, om ikke hun ville spørge læreren, hvordan man laver disse billeder.

Det gør man således: fokusér på det irriterende objekt, hold fokusknappen nede og panorér ud over et andet emne, hvor du dog stadig bibeholder det irriterende objekt inden for billedet. Sådan skal det gøres. Nu ved du det også.

Se et hjemmelavet eksempel her:

Eksempel på livsstilsbillede sådan laver man dem  livsstil udstødning