Citater 2010
Camilla: “Far, dengang hvor de første mennesker landede på månen, ik, var de bare heldige at det var fuldmåne? Altså. Du ved. At det ikke var ligesom halvmåne?”
Camilla: “Jeg så i Langt fra Las Vegas en pige, som når hun parrede sig, så sang hun “den knaldrøde gummibåd”"
Camilla, pludseligt på skiferie: “Er Ulrik egentligt hippie?”
Camilla: “Far, hvad var det nu, du tegnede i Tegn&Gæt? Var det ‘Citron-knæ’?”
Far: “Nej, Camilla, det var appelsinhud”
Camilla i bilen: “Far, de dér rockere, hvad er det nu, der står på deres rygge? Er det Los Angeles?”
Far: “Nej, Camilla, det er Hell Angels”
CWB: “tænk sig…. at være blevet erstattet af et batchjob!!”
Camilla om morgenen: “Jeg har drømt, at jeg hoppede på den syvende største vandmand i Verden”
Iben: “Camilla, du har nogle sexede smilehuller omme på ryggen!”
Camilla: “Ha ha, Anne-mette, så er jeg mere sexet end dig”
Anne-Mette: “Gu er du ej – jeg har da bare patter!!”
Camilla: “Jeg drømte, at B-boys ville spise mig”
Camilla i bilen: “Mor kunne du ikke tænke dig at blive så rig at man blev nødt til at opfinde et nyt tal?”
Citater 2009
Mikkel, meget alvorlig på skiferie: “Min lillebror siger, at maskingevær ikke er vold. Men jeg mener, at en dysekanon, DET er lidt vold!”
Camilla: “far, jeg vil ikke til Egypten, for der er der nogen, der niver så man dør” (skorpioner)
Mikkel, pludseligt ved bordet: “SØREN: jeg har et godt tilbud til dig: et hårdt slag i hovedet”
Camilla: “Det er GODT NOK nemt at være forælder. De skal slet ikke lave noget! Børnene skal jo gøre det hele!” (om diskussion om at “tjene” til ferien)
Camilla om et par, der kysser i svømmehallen: “få jer dog et værelse!”
Nina, 9 år, på terassen blandt leverpostejsmadder: “jeg synes det er ALT for tidligt at drikke som 17-årig”
Anne-Mette om fjernsynsudsendelse: “ligger han i konspirator? (red: respirator)”
Vinni til Flemming før besøg, “tror du, osteskiverne kan blive *lidt* pænere?”
Camilla: “Far, så du dem? Han tog hende på brysterne og kyssede hende. Det er bare SÅ klamt!”
Camilla: “Far, hvorfor har farmor og farfar ingen cykler?”
Far: “Det er fordi, de ikke er så vilde med at cykle!”
Camilla, eftertænksomt: “De skulle også have nogle store cykler!”
Camilla: “Kan man have hudorme på værelset?”
Camilla om Nina og Emma og Funny Lørdag: “jeg tror de skal følges, for de bor helt vildt tæt på hinanden og deres forældre er SLET ikke skilt”
Camilla ser en læge tale svensk i Robinson: “kan alle læger ikke alle sprog?”
Camilla: “vi legede at Emma var en sabeltiger og jeg var en ko”
Camilla: “jeg sveder helt, så glad er jeg for mit nye værelse”
Camilla: “nåårh, det er DERFOR, det hedder nytår; det er fordi vi går ind i et NYT ÅR?!?”
Alt det, jeg ville have sagt
Det er en skam når succes stiger folk til hovedet. Især, hvis de ikke kan synge.
Basim har valgt at udgive sin egen fortolkning af Peter Smiths nummer “Alt det jeg ville have sagt”.
Og det er brandærgerligt at pille ved et nummer, som jeg i den grad forelskede mig i tilbage først i 90′erne. Jeg tror, jeg har hørt det 1.900 gange og det er et fantastisk nummer. Altså, med Peter Smith.
Jeg ville ønske, Basim ville lade være. Arven kan umuligt løftes.
Så: hold op! Nu!
Grafisk udregning af Ninjaturtles alder
Se, det er statistik, der vil noget. Brugbart og simpelt.

Gulvkampens skakspil
I lørdags havde jeg fornøjelsen af at deltage i et instruktørkursus i selvforsvar afholdt af en særdeles kompetent underviser fra politiskolen.
Rent karateteknisk var jeg lidt af en Benjamin blandt sortbælter med erfaring, der overstiger mine børns alder. Men det var nede-på-jorden mennesker med meninger, smil og tatoveringer. Det er altid spændende at møde folk, hvis umiddelbare image snyder mere end push-up bh’er.
Vi blev introduceret til nødværgeretten, hvor vores underviser lagde stor vægt på, at
- man skal løbe som ind-i-helvede hvis man ser en kniv
- man skal forvente negativ særbehandling i lovsystemet, hvis man har set en film med Bruce Lee
- man må ikke bytte en trussel med et cirkelspark
- giv hellere en øl end et jab
Altsammen vise ord (med en snert af egenfortolkning).
Her efter skulle vi 5 timer på gulvet og træne noget, der lå lige så langt væk fra karateverdenen, som Mikronesien gør fra Danmark. Vi skulle træne realistisk selvforsvar – ingen kata, ingen kænguruhop, ingen “oss” og slet ingen kiba-dachi.
Vi lærte boksernes forsvar mod slag og thaiernes forsvar mod spark. Jeg takkede mine benskinner og Phuket Muay-thai for hhv. beskyttelse og forberedte hoftebøjere. Dernæst gik kampen i gulvet. På mere end én måde.
Og hér blev det virkeligt sjovt. Vi lærte at frigøre os fra omklamringer, sidehalsgreb, liggende halsgreb og fra folk, der generelt bare ville ligge mellem vores ben. Og det var fedt, hårdt og imponerende hvilke stillinger, man kunne frigøre sig fra ved at trække sin egen krop i den rigtige retning for der efter at sætte sin underarm stille og roligt mod kæben på modstanderen. Vi lærte tricksene mod de mest almindelige holdegreb. Og det virker. Vildt godt.
Det er sjovt, hårdt og megasvedigt. Og så siges det, at der findes et frigørelsesgreb til ethvert holdegreb. Det er ligesom skak. Bare på gulvet og med tandbeskytter.
Jeg gik derfra med løgfingre, blå øjne, en gammel nakke og et stort smil kastet i ansigtet.

Rådne alger
Hvor ville jeg forfærdeligt gerne kunne tanke “det blå lyn” med biobrændstof fra en lille rådden alge:
http://epn.dk/industri/energi/article1349791.ece
Mere af det, tak!


