Bolognese

200 g røget bacon
frisk timian
2 fed hvidløg
1 finthakket løg
frisk eller tørret oregano
200 g hakket oksekød
2 dl rødvin
1 dåse hakkede tomater
soltørrede tomater, finthakkede evt i blender
salt og peber

Bacon steges i lidt olie. Rosmarin, hvidløg, løg og oregano steges med – gryden må ikke være for varm. Svits kødet med og tilsæt til sidst rødvin og tomater. Smag til med salt og peber.

Pres blandingen godt sammen i et ildfast fad. Klip et stykke bagepapir til som låg og sæt retten i ovnen ved 200° i ca. 20 minutter (det er den sidste finte, hvor retten steger færdig i ovnen, der sætter prikken over i’et).